Uddannelse, baggrund og referencer

Uddannet i 1992 på Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole i København i konservering og restaurering af maleri på lærred. Uddannelsen omfattede maleri på lærred og træ, altertavler og ikoner, forgyldning samt kalkmalerier. Studieophold i Görlitz i tidligere DDR med bygningsundersøgelser af renaissancehuse, kaldet “Licht Halle Hauser”.

Har arbejdet på værksteder og museer i hele Danmark, både som konservator, men også som rådgiver i udstillingssammenhæng, ved gennemgang af kunstlån fra ind- og udland, udfærdigelse af bevaringsrapporter og generel sikkerhed og pakning af kunstværker i samarbejde med udstillende kunstnere.

Af museer kan nævnes:

  • Louisiana kunstmuseum
  • Arken – Museum for Moderne Kunst
  • Fælleskonserveringen – Kronborg
  • Århus Kunstmuseum
  • Nationalmuseets bevaringssektion Brede
  • Nivågårds Kunstsamling
  • Frederiksborgmuseet i Hillerød

Samarbejde med auktionshuset Lauritz.com

Arbejder for kunstfonden “Kunst på arbejde” der udlåner malerier til arbejdspladser.

Arbejde for møbelpolstrerfirmaet Liebeck’s, med opgaver for bl.a. DTU og Frederiksberg Slot.

Åbnede i 2015 eget værksted på Kronprinsesse Sofies Vej 6  på Frederiksberg, som omfatter restaurering af maleri, rammer og inventar. Vi er medlem af Nordisk Konservatorforbund NKF og Dansk Antikvitets og Konservatorlaug.

Del denne side: